Vietnam og dagligdagen i Manila

Alt har kørt rundt i mit hoved de sidste par uger. Der er sket rigtig meget og hver aften når programmet var slut var der enten ikke overskud til at få skrevet indlæg eller også sad jeg med hovedet i bøgerne Hunger Games.
Men turen i Vietnam med familien gik godt, jeg fik vist rundt i Hanoi, vi var i Halong Bay og i den første hovedstad, vi fik også set landets første universitet, som var meget kinesisk inspireret. Midt i ugen fløj vi til Ho Chi Minh, hvor vi fik set byen, vi var ude at se de tunneler vietnameserne brugte i Vietnamkrigen, hvilket gjorde et meget stort indtryk på os alle sammen, vi var på krigsmuseum, på sejltur i Mekong delta området og ude og se et flydende marked osv..

Ting der skal opleves i Vietnam:
1. tag en tur på landet, fx Mai Chau, da det viser noget man overhovedet ikke er vant til at se, folk er så søde og venlige, der er stille og roligt, man kan køre motorcykel uden kørekort, og der er fantastisk flot.
2. Tunnellerne ved Ho Chi Minh og krigsmuseet, for at sætte sig lidt ind i vietnameserne og amerikanernes forhold. Man skal høre noget mere om den vietnamesiske kultur, for at forstå hvorfor de lever som de gør idag. Og så er det fedt at få den vietnamesiske side af historien i stedet for den amerikaniserede, som oftes er den, man hører i skolen.

2. November tog vi til Filippinerne, hjem til mor og far. Hverdagen går sin vante gang og jeg prøver at passe ind. Amalie går i skole (min søster på 15, der også bor herude), min far har sit arbejde og min mor har alle mulige aftaler.ind i mellem tager jeg med til nogle af aftalerne, guidede tur i China town, kaffeaftaler, golf og indkøb. Resten af tiden bruger jeg med mig selv i træningscenteret, der hører til lejligheden eller læser bøger osv. Jeg skal også til at igang med at søge arbejde og have sorteret billeder, så der er nok at give sig til. Weekenden brugte vi i Splash Island, et vandland og amalies største ønske var, at vi tog i H&M, så det gjorde vi da også hele familien.

Min hjemrejse er blevet ændret. Jeg kommer ikke til Hong kong denne gang desværre.. I stedet får jeg forlænget min fødselsdag med 7 timer.. Og bruger 16 timer i et fly. Jeg ankommer nemlig til København på min fødselsdag d. 1 december og krydser fingre for at min bror Mathias har lyst til at hente mig i lufthavnen.

Jeg ved ikke hvor mange opslag der kommer mere herinde. Det er lidt som om at dagligdagen har taget over, og jeg må indrømme at motivationen til at skrive om de små dagligdagsting ikke er så stor, jeg tror heller ikke det er spændende at læse om. Hvis der sker noget stort og spændende skal jeg selvfølgelig nok skrive, ellers må i have godt til vi ses derhjemme i december.

Kærlighed fra Filippinerne ❤️

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s